tirsdag den 18. juni 2013

Cookies med havregryn, tørret frugt og chokolade


                       


















Kæmpe Cookies 



Blev forleden inviteret på fødselsdagsfejring af min mand, hos min vidunderlige svigerinde, der diskede op med alt til cold stone creamery ( til dem der ikke kender konceptet, er det en amerikansk ishuskæde, hvor man bestiller en neutral is og så vælger forskelligt mix-ins der moses ind i isen.) Og til dette lille festmåltid mente jeg ikke at jeg kunne dukke op tomhændet, så derfor bagte jeg cookies. 
Resultatet blev så vellykket at jeg fik lyst til at dele det med jer. 
Jeg gik efter en klassisk amerikansk cookie, nemlig havregrynscookien. 



Ingredienser


50gMandler hakkede i store stykker
150gSmør 
100gFarin
100Rørsukker 
1tskVaniljesukker
100gMel
1⁄2tskBagepulver
50gChokolade efter smag
1
Æg
150gHavregryn
75gTørret frugt f.eks tranebær, kirsebær eller gojibær

Tilsæt derudover salt og kanel efter smag ca. 1/2 tsk af hver


















1. Forvarm ovnen til 175 C.
2. rør smør, æg og sukker sammen i en røremaskine, tilsæt vaniljesukker, salt og kanel 
3.  Bland mel, havregryn og bagepulver sammen med blandingen og rør


4. Tilsæt mandler, tørrede bær og  chokolade
5. Forme cookierne i passende størrelser og placer dem på bagepapir. De skal have en tykkelse på ca. 1 cm.
6.  Bag cookierne i omkring 10 minutter eller indtil de er let gylden brune i kanterne, men stadige bløde i midten!

7. Fjern dem fra ovnen og lad dem køle af et par minutter på bagepladen, hvorefter de overføres til en bagerist for yderligere afkøling. Spis med velbehag og skulle der blive nogen tilbage til dagen efter vil du muligvis opdage at de er blevet hårde, tricket er nu at give dem ca 8 sekunder ved fuld varme i microen, det gør cookien dejlig blød i midten igen, men bevarer stadig cookiens sprødhed.   

Ingen kommentarer:

Send en kommentar